Medierne labber biavlernes historier i sig om, at vi – mennesker – skal være bange for den asiatiske gedehams, som nu er fundet på Fyn. I virkeligheden har du intet at frygte. Det er kun biavlere, som har noget at frygte fra asiatisk gedehams.
“En særdeles ubuden gæst fra det sydøstlige Asien er for første gang blevet registreret i Danmark.
Der er tale om en asiatisk gedehams – en invasiv hvepseart – der både kan være farlig for honningbier, insekter og i nogle tilfælde mennesker,” skriver TV2.
I virkeligheden er den asiatiske gedehams mindre end vores, hjemmehørende, stor gedehams – og den asiatiske gedehams kommer jo ikke ind over vores grænser i jagten på os, men på biavlernes honningbier.
For at sige det lige ud: Hvis mennesker ikke holdt honningbier i bistader, så ville den asiatiske gedehams overhovedet ikke gide kommer her!
Men eftersom vi “fodrer” den fra de mange tusinde, opsatte honningbi-stader, så vil den komme ind over vores grænser – nu klimaforandringerne tillader det.
Men de eneste, som asiatisk gedehams er en trussel mod, er biavlere – eller retteres sagt: Deres økonomi, for et bo med den ikke-hjemmehørende gedehams kan fortære 11 kilo honningbier om året.
Bekæmpelse af asiatisk gedehams er derfor en opgave for de danske myndigheder, skriver biavlernes bedste venner, Økologisk Landsforening:
https://okonu.dk/mark-og-stald/foerste-fund-af-den-glubske-asiatiske-gedehams-i-danmark-vaekker-bekymring-blandt-biavlerne
Og hvorfor kalder vi så ØL for “biavlernes bedste venner”?
Fordi økologerne kæmper for at biavl fortsat skal være tilladt i de kommende naturnationalparker:
Hvis vi nu stadig havde vilde honningbier i Danmark, så skulle vi – set ud fra et biodiversitets synspunkt – være bange for, at den asiatiske gedehams kunne gøre uoprettelig skal på dem – men biavlere har allerede været skyld i, at vi ikke længere har vilde honningbier i Danmark.
Varroamider
I 80´erne kom en anden asiatisk, ikke hjemmehørende, art til Danmark.
Varroamiden kom ind i landet med importerede honningbier.
De spredte sig til de sidste kolonier af vilde honningbier, og i midt 80´erne blev Danmarks vilde honningbier erklæret for uddøde.
Igen: Vi mennesker har intet at frygte fra varroamiden. Bortset fra tabet af en art – den vilde honningbi – så har vi intet at frygte fra varroamider.
De er udelukkende et biavlerproblem – økonomisk, fordi det koster biavlerne at erstatte de honningbi-familier, som bukker under for varroa-angreb – og arbejdsmæssigt, fordi biavlerne skal bruge både tid og penge på at bekæmpe varroa-angreb i deres bistader.
Honningbien er “truet”
Biavlere har brugt varromiden til at påstå, at deres husdyr er “truede”.
De skovler penge ind på løgnen om, at honningbierne er “truede” – både i form af offentlige tilskud – og ved alle mulige “Save the Bees”-projekter.
Selv store naturorganisationer spinder guld på “truslerne” mod husdyret honningbi:
STØT PLAN Bi
Uden Plan Bi ville du aldrig få historier som denne.
Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i…
