Snart er der ikke ét naturområde, hvor vilde bier er fredet for fødekonkurrence fra honningbier

Danske biavlere er ved at opruste. De vil have “mobil biavl” i Danmark, så de kan kører rundt i bil, og lade deres husdyr fylde maven i et hvilket som helst naturområde.

“Mobil biavl” vinder frem i hele verden.
Biler eller anhængere indrettet med op til flere hundreder bistader i hver.

Det er ikke science fiction – det er “science biction” – og det er lige om hjørnet!

Biavlerne holder en såkaldt “ERFA-dag” om mobil biavl 5. september 2026:

Hvis du tror, at “mobil biavl” handler om at flytte bistader rundt mellem rapsmarker, så kan du godt tro om – dér er de jo inviteret, ja, betalt for at sætte deres bistader op.

Det er indholdet af pollen og nektar i naturens blomster, som er målet for disse rullende honning-fabrikker!
Med bistader på hjul kan biavlere affodre deres husdyr – hvad end de er velkomne eller ej.

I takt med at vi får Naturnationalparker, hvor biavl IKKE er tilladt, og private fonde opkøber jord, som de udlægger til natur UDEN flyvende husdyr – så føler biavlerne sig dybt uretfærdigt behandlet.

Via aktindsigt tidligere på måneden har Plan Bi fået oplyst, at i samtlige af de kommende naturnationalparker ER biavl nu udfaset:

“Kan det virkelig være rigtigt, at der skal være områder af Danmark, hvor vores husdyr ikke må fylde maven?” spøger biavlerne indigneret sig selv, og hinanden.

Fra Facebooksiden “Effektiv biavl”:

Biavlerne mener nemlig, at fordi der engang har levet vilde honningbier i Danmark, så kan de sætte lige så mange bistader op, som de lyster – for vilde bier har jo “vænnet sig til honningbier”.
“De kan fint “sameksisterer”,” gentager biavlerne i et væk.

Dét, biavlerne IKKE vil tale om, er, ANTALLET AF HONNINGBIER!

For det er jo ganske simpelt:

SOM VI KAN TØMME HAVET FOR FISK VED OVERFISKNING – SÅ KAN VORES HUSDYR TØMME NATUREN PÅ LAND FOR POLLEN OG NEKTAR.

Men ligesom fisk, er pollen og nektar heller ikke en uudtømmelig naturressource!

Vi kan ikke bare knalde uanede mængder af honningbier op, fordi vilde bier “har vænnet sig til” fødekonkurrencen fra menneskers husdyr.
SÅDAN ER NATUREN BARE IKKE SKRUET SAMMEN!

Herunder kan du se biavlernes modtræk til, at deres husdyr ikke længere er velkomne allevegne.

Sådan foregår “mobil biavl” i udlandet

Herunder er en stribe videoer af “mobil biavl” fra rundt omkring i verden:

Vi kunne have lagt 100 videoer op. Der er rigeligt af dem derude i cyberspace!

I fremtiden er ingen blomster i Danmark fredede!

Eftersom honningbier kan flyve op til 5km efter føden, vil INGEN naturområder i fremtiden kunne påstå, at bi-maden er reserveret til vilde bier, og at området er “honningbi-frit”.

Se for eksempel et kort over det privatejede Saksefjeld Vildmark.

En “mobil biavler” vil til hver en tid kunne køre ad offentlige veje, lige til kanten af et hvilket som helst naturområde – som for eksempel vildmarken – åbne sluserne til honningbierne, og lade dem støvsuge Vildmarkens blomster for pollen og nektar.

Der er en afstandsmåler nederst på kortet.
Selvom Vildmarken er afgrænset af vand på to sider, er der ingen steder, honningbierne ikke ville kunne nå, hvis de køres op til grænsen på en bil eller trailer.

Og ved du, hvad det værste er?

VI HAR INGEN SOM HELST REGLER – INGEN LOVE – SOM FORBYDER DENNE FORM FOR GROV-UDNYTTELSE AF NATUREN!

Og hvis du endnu ikke føler, du har set nagelfaste beviser på, at intensiv biavl gør det onde ved vilde bier, så læs HER:

STØT PLAN Bi

Uden Plan Bi ville du aldrig få de “upopulære” historier som denne.
Men hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i over 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i…