Nye beviser for den pris, vilde bier betaler, når mennesker sætter bistader op i hobetal: Færre vilde arter, færre individer af vilde bier, mindre kropsvægt, og deraf dårligere formeringssucces.
På den lille ø, Giannutri, udfor Italiens vestkyst havde der aldrig været honningbier.
Før biavlere i 2018 fandt på, at øen kunne bruges til såkaldt “renparrings-område” for deres husdyr – altså et sted, hvor honningbierne bliver sat op i et helt lukket økosamfund, for at biavlere kan kontrollere, hvilke helt bestemte droner (han-bier), der kan komme til at befrugte nye honningbi-dronninger.
Desværre havde man ikke kortlagt den vilde bi-biodiversitet, inden mennesker kom til øen med deres millioner af husdyr, men forskere fik lov at udføre eksperimenter på øen.
De fik simpelthen lov til at lukke honningbierne inde i deres stader i 11 timer om dagen på bestemte dage.
Derfor kunne forskerne sammenligne, hvordan to arter af vilde bier indsamlede føde – med og uden konkurrencen fra honningbier.
Selvom honningbierne har været ekskluderet fra at søge føde visse dage mellem 2021 og 2024 registrerede forskerne alligevel en voldsom tilbagegang i antallet af vilde bier på Giannutri.
På de fire år er antallet af registrerede individer af de undersøgte arter af vilde bier, faldet med 80%:
Intensiv biavl koster vilde bier livet
Når de vilde arter, Italiensk vægbi og Mørk jordhumle, skulle konkurrere med honningbierne om pollen og nektar, så startede de vilde tidligere om morgen, de fløj længere efter føden, de fik mindre nektar ud af hver enkelt blomst, og fik samlet mindre pollen – altså fik deres afkom mindre føde.
Det betød direkte: Færre nye vilde bier, og vilde bier med mindre kropsvægt.
Der er også den sideeffekt, at når de vilde bier skal flyve længere, og i længere tid, for at samle føde, så er deres reder efterladt uden forsvar i længere tid – hvilket giver snyltere bedre chance for at lægge deres snylte-æg, og/eller overtage de redebyggende biers reder.
Forskernes konklusion på studiet er:
“These findings underscore the risks of introducing high densities of honeybees into protected areas and emphasize the need for rigorous preventive ecological assessments.”
Altså:
Vores resultater understreger den risiko, der er, når man opsætter høje tætheder af honningbier i beskyttede naturområder, og viser behovet for strenge, præventive vurderinger inden en sådan opsætning.
De studerede vilde bier i studiet er: Italiensk vægbi, Anthophora dispar, og Mørk jordhumle, Bombus terrestris.
Ingen af dem er pollenspecialister – ligesom honningbier er de ikke “kræsne” med pollen.
Alle tre arter er derfor såkaldte generalister.
FAKTA OM GIANNUTRI
2,6 km2
18 Bistader opsat i 2018
Eksklusion af honningbier: 11timer/dag visse dage
Afstand til fastlandet: 11 km.
En del af en nationalpark i det Toscanske Øhav
(Kort fra Wikipedia).
Forskernes resultater:
Resultater når honningbier var lukket inde:
- Der var 60% mere nektar, og 30% mere pollen til rådighed i blomsterne, på de dage, hvor honningbierne var lukket inde.
- Begge de vilde arter øgede den tid, de brugte på at suge nektar, hvilket er en kendt målestok for, hvor meget nektar der er til rådighed i blomsten.
Resultater, når der var honningbier tilstede:
- Begge de vilde arter undgik deres foretrukne blomster, når de skulle konkurrere med honningbier om føden – de måtte altså finde alternative fødekilder, fordi honningbierne via deres høje antal, “monopoliserede” disse blomster.
- Honningbierne reducerede kraftigt den mængde nektar og pollen, som er til rådighed på øen.
- Selvom honningbierne var spærret inde 11 timer om dagen i visse dage, falder antallet af de to arter af vilde bier på Giannutri. Studiet viser en tilbagegang på 80% på fire år!
Forskernes konklusion:
Fødekonkurrence fra honningbier er den mest sandsynlige årsag til, at antallet af de to vilde biarter falder så drastisk på Giannutri!
Vi har allerede mistet 20 arter af vilde bier i Danmark – alene de seneste 50 år:
Du kan læse hele studiet HER:
Du kan læse artikel på engelsk fra Science HER:
OGSÅ DANSKE ØER ER UDPEGET TIL “RENPARRINGSOMRÅDER” FOR HONNINGBIER
Her følger en liste over, hvilke danske øer og områder – der som Giannutri – er fyldt med honningbier – med det ene formål, at biavlere kan kontrollere parringen af deres husdyr:
- Agersø
- Alrø
- Anholt
- Avernakø
- Barsø
- Bågø
- Christiansø/Ertholmene
- Drejø
- Endelave
- Enebærodde
- Fur
- Glænø
- Harboør Tange
- Helnæs
- Hjarnø i Horsens Fjord
- Langø i Ulvsund
- Livø
- Mandø
- Nekslø
- Nyord
- Omø
- Orø
- Sjerø
- Tunø
- Venø
Du finder listen fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen HER:
I Plan Bi synes vi ikke, det kan være rigtigt, at et landbrugserhverv på den måde får lov at monopolisere nektar og pollen i vores fælles natur!
LANDBRUG FOR SIG – NATUR FOR SIG!
Støt vores arbejde for VILDE BIER: