Dét gav dronningen udtryk for på Kongehusets Instagram-profil: “For nylig blev jeg gjort opmærksom på, at vilde bier har brug for pauser, og at de helst ikke flyver for langt for at finde føde. Derudover kan de have svært ved at finde passende levesteder i det moderne landskab,” skriver Dronning Mary blandt andet, sammen med videoen.
Dronning Mary lagde den 27. juni 2024 følgende video på Instagram, hvor man tydeligt kan se et af vores bihotel-skuffedarier i baggrunden.
Og dronningen viser tydeligt, at hun har forstået vigtigheden af, at der også er rigeligt med vild bestøvning til de fremtidige generationer.
Den filmede bi er dog en honningbi, så den kommer ikke til at flytte ind i det nye kongelige bihotel.
Men med så mange gode blomster – vi ser salvie, båhat, moskus katost, og meget andet godt – så skal der også nok kommer bier i skufferne.
Både regenten og hans dronning har flere gange givet udtryk for, at de ønsker at arbejde for klima og natur – og det er altså mere end tomme ord.
Det er et af Plan Bi´s bihotel-skuffedarie som det her, Dronningen har hængt op:
Dronningens interesse for biodiversitet har også givet sig udslag i en artikel i Billed Bladet, som du kan læse her:
Vilde bier KAN ikke vente!
Alene de seneste 50 år har vi i Danmark mistet 20 arter af vilde bier. 20!
Yderligere 18 arter er lige nu opført som “kritisk truede”, mens andre 17 arter kun er “truede”.
VILDE BIER kan ikke vente på, at nogen i Folketinget maner sig op, og giver befolkningen det, de gerne vil have: Mere dansk natur!
STØT Plan Bi
Hvis du også synes, det er dybt uretfærdigt, at NATUR og VILDE BIER skal trække det korteste strå allevegne, hver gang, hele tiden – så meld dig ind i Plan Bi.
Så støtter du vores arbejde for de bier, der ikke er penge i: