En farvelade af pollen

 In Fakta om bier, God bi-skik, Nyheder

BIER ER FARVEGLADE. DE SAMLER POLLEN I ALLE REGNBUENS FARVER.

Pollen er biernes protein. De bruger det primært til "madpakker" til deres afkom, men for eksempel spiser de hårdt knoklende humlebidronninger også en del selv i det tidlige forår. De skal nemlig bruge sindsygt meget energi, for at starte sådan en humlebi-koloni op.

De fleste hun-bier samler pollen i "pollenkurve" på bagbenene, men der er også bugsamlerbier, som sjovt nok samler det på bugen. Visse små hunbier spiser pollen og gylper det op i redecellen - det får vi aldrig at se, men alle de andres pollenindsamling kan ses med det blotte øje.

Det er i øvrigt primært pollen og "madpakker", som er Achilleshælen for mange arter af vores vilde bier - de er simpelthen kræsne med, hvilken slags pollen de vil putte i "madkassen"...

Blåhatjordbi med lyserøde pollen-bukser.                                                                          Foto: Morten DD Hansen.

Nogle hun-bier insisterer på pile-pollen andre på pollen fra blomster i klokke-familien.
Nogle vil kun bruge pollen fra gule kurveblomster eller andet specielt. Blåhatjordbien er den måske mest "kræsne" bi i Danmark - den samler KUN det lyserøde pollen fra blomsten Blåhat - Knautia.

LÆS MERE OM "DE KRÆSNE" BIER OG DERES ØNSKER HER: Kan I ikke bare sige, hvad vi skal plante...?

Hvad end bierne bruger den ene eller den anden indsamlingsmetode, så afslører farven på det indsamlede pollen, hvor de har været.

En honningbi med nærmest metallisk-blå kassebukser 🙂

Det er nok ikke farven, som afgør, hvad de vil samle ind - men vi ved det jo faktisk ikke. Det kan også være smag, duft, konsistens eller holdbarhed?

Her følger en lille billedsamling med forskellige bier i forskellige "bukser" og "nederdele".

Enjoy 🙂

Recommended Posts