Flere og flere honningbier i vores byer er dårligt nyt for vilde bier.

 In Fakta om bier, Nyheder

NYT STUDIE FRA PARIS: Det går ud over vilde bier, når vi sætter honningbier op.

Der bliver længere og længere mellem de vilde bier, i takt med at tætheden af honningbier stiger.

NYT STUDIE:  "Hvis vores byer skal bevare den økosystemtjeneste, som bestøvning er, så burde jordejere koncentrere deres indsats om øge blomstermængden og antallet af redesteder til vilde bier - istedet for at opsætte honningbi-stader." Sådan lyder konklusionen i et helt nyt studie af fødekonkurrencen mellem honningbier og vilde bier i Paris.

Forskerne slår samtidigt fast, at det er et kraftigt voksende problem i vores storbyer, fordi:

"...honey bees are perceived as a symbol of biodiversity and ecosystem well-being by many city-dwellers and the media. Many citizens have thus installed colonies as their own contribution to mitigate the pollinator decline and urban introductions of honey bee colonies have been promoted by public authorities and decision makers."

Altså: "...honningbier bliver af storby-mennesker og medier anset som et symbol på biodiversitet og sunde økosystemer. Mange borgere har derfor selv sat bistader op for at imødegå nedgangen i bestøvende insekter, og politikere og myndigheder har direkte opfordret til opsætning af bistader."

Biologiens grundregler

Der bliver ikke flere blomster af, at du sætter et bistade op i baghaven eller på tagterrassen, for vi mangler ikke bestøvning i Danmark. Der mangler ikke frø - der mangler steder de kan spire!
Opsætning af bistader giver altså udelukkende flere munde, som skal mættes udfra den nøjagtigt samme blomstermængde.
Flere honningbier er lig med mindre mad til vilde bier.

"Det er der absolut intet biologisk mærkværdigt i," siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker fra Aarhus Universitet, "det står sådan set i alle lærerbøgerne."

Fem franske forskere har brugt seks år på at undersøge, hvad det gør ved de vilde bier og biller i Paris, at vi mennesker sætter flere og flere honningbier op i storbyen.
Og "flere og flere" honningbier er faktisk en dækkende beskrivelse - også i danske storbyer som København og Aarhus - men mere om det senere.

Det studiet her viser, er, at der ER en direkte aflæselig, negativ effekt på vilde bier ved opsætning af honningbier i en by som Paris.

"Studiet viser, at det er især de store solitærbier, humlebier og biller, som mærker konsekvenserne af den øgede fødekonkurrence. De små solitærbier er mindst påvirkede af konkurrencen fra honningbierne - måske fordi de har brug for mindst - de kan måske klare sig med at finde en lille smule nektar og pollen hist og her," forklarer Rasmus Ejrnæs.

Konklusionen i studiet er altså:

JO HØJERE TÆTHED AF HONNINGBIER - JO FÆRRE BLOMSTER FÅR BESØG AF VILDE BIER OG BILLER.

Her hvordan påvirkningen er i 500 meters afstand fra bistader. (Du aflæser tætheden af honningbier ud af den vandrette akse.)

ET STUDIE OVER SEKS ÅR

Vi ved ikke, præcis hvor mange honningbier, der er i Danmark - eller for eksempel i København.
Men i Paris har biavlere pligt til at registrere deres bistader hos myndighederne.
Det er disse registreringer, som forskerne har brugt til at placere deres observationspunkter udfra. Forskerne lavede optællinger af bestøvrere i områder med forskellige tæthed af bistader. At finde en plet i Paris helt UDEN honningbier er umuligt - hvilket det også ville være i København.
Forskerne lavede derefter en udregningsmodel for, hvor store blomsterressourcer de forskellige observationspunkter rummer på forskellige tidspunkter af året.

 

Et kort over bistader i Paris. X = forskernes observationspukter.

Derefter blev der talt bier - i tre år i træk - 2014, 2015 og 2016.
Efterfølgende har forskerne brugt tre år på at bearbejde resultaterne - og i september 2019 kom resultatet:

"Opsætning af bistader har en negativ effekt på vilde bestøver i bebyggede områder."

Her et par grafer over, hvordan vilde bier og humlebier bliver påvirket af honningbier i 1.000 meters afstand fra bistaderne:

FLERE OG FLERE HONNINGBIER I VORES BYER

I Paris har de 6,5 bistader per km2.
I London har de 10 bistader per km2.
I Brussel har de 15 bistader per km2.
Det kan du læse mere om i selve studiet.

https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0222316

Som nævnt ANER vi ikke, hvor mange bistader der er i en by som København for eksempel.
Men det vi kan sige med sikkerhed er: De bliver flere og flere...
Vi mener, vi kan argumentere for, at antallet honningbier er kraftigt stigende i København udfra følgende:

1) at i talen til Biavlerforeningens 150 års jubilæum i 2015, glædede formanden sig over, "at flere og flere bliver biavlere - især i byerne...".

2) at store områder i København i 2017 blev udpeget til økologisk biavl - det drejer sig om Saltholm og hele Vestamager.

3) at for 10 år siden, var der ikke noget, der hed ByBi - en socialøkonomisk idé, som desværre bygger på en udnyttelse af naturens ressourcer. Godt for nogle få hjemløse - skidt for alle vores vilde bier.

Sidste år høstede ByBi 5,5 tons honning i København: https://www.tv2lorry.dk/artikel/bybierne-i-koebenhavn-trodser-varmen-og-saetter-honningrekord

Det lyder måske ikke af så meget, men de 5,5 tons honning er kun er spidsen af isbjerget.
For mens den filosofiske side af ByBi bygger på at hjælpe hjemløse, så bygger den økonomiske side på at producere mere og mere honning - et behov man dækker ved at få en masse honning ind fra private københavnere.
Projekter som ByBi gør det meget, meget nemmere for private at være biavlere. Folk kører simpelthen deres honning, eller deres bi-tavler, ud til honningfabrikken på Amager - og så kører de hjem med honning på glas og/eller kontanter. Hvor mange tons honning denne praksis kaster af sig om året, har vi ingen tal på, men det er ihvertfald nok til, at ByBi beskæftiger ni ansatte.
(Og så kan du i øvrigt læse alle steder, at drømmen konstant er flere bistader i København...)

Al denne honning er altså nektar, som for ti år siden gik til vilde bier.

Det er fristende at sige, at København er sovset ind i honning!

Der er honningbier på Københavns Rådhus, i Tivoli, på DR´s tag i Ørestaden, på kirkegårde og golfbaner og mange, mange andre steder.

Vi ved bare ikke præcis hvor mange, for biavl er et fuldstændigt ureguleret erhverv/hobby i Danmark.
Hvor mange honningbier, som flyver rundt her i landet, er udelukkende styret af, hvor mange mennesker der har hang til honning og bi-indtægt.

Kan studiet fra Paris så overhovedet bruges til noget i for eksempel København?

"Ja, det kan det," fastslår Rasmus Ejrnæs.
"En forskers fornemmeste formål er at kunne generalisere. I mine øjne er studiet validt og resultaterne troværdige, så vi kan roligt regne med, at resultaterne ville være tæt på de samme, hvis man lavede tilsvarende studier i København.
Vores naturområder er disponeret til natur - her bør vi selvfølgelig lade eventuel tvivl komme vilde bier til gode ved at friholde naturområderne for biavl.
Men vores bebyggede områder er jo udlagt til mennesker. Det må derfor være en politisk opgave at prioritere, om natur og vilde dyr skal tilgodeses i byerne - eller om menneskers interesser kommer først.
Men lad os i det mindste stoppe med at lyve, og bilde os selv og hinanden ind at honningbier gør noget godt for naturen og biodiversiteten. For det gør de ikke!" slutter biodiversitetsforskeren.

Mediernes rolle

At det ikke kun er udenlandske medier, der fremstiller hold af honningbier som redningskrans for vores bi-biodiversitet og bestøvning, kan du læse her i et stykke "annoncørbetalt indhold" fra Politiken:

Recommended Posts