Konkurrence mellem honningbier og vilde bier? Bekymringen er slet ikke ny

Allerede i 1929 var naturfolk bekymrede over fødekonkurrencen mellem honningbier og vilde bestøvere. Dengang blev det heftigt debatteret i medierne.

For snart 100 år siden afstedkom en kronik i Politiken heftig debat.

Biologen, Carl Wessenberg-Lund skrev om sine minder med vilde bier, fra da han var en ung student, og sammenlignede disse minder med bi-oplevelser i hans samtid – 40 år senere, og på de samme lokationer.

Wessenberg-Lund var bekymret.
Fra at have oplevet et mylder af forskellige solitærbier, humlebier og enkelte honningbier i sin studietid, oplevede han i 1929, på de samme lokationer, at der næsten ingen vilde bier var tilbage, mens der var masser af honningbier.

Men tør slet ikke tænke på, hvad Wessenberg-Lund, og den gamle gartner, ville sige her næsten 100 år efter disse iagttagelser.

Biologens kronik i Politiken førte til en længere meningsudveksling med datidens biavlere.
Her kan man blandt andet læse, at for små 100 år siden, var der opsat 94.000 bistader i Danmark.
I dag er der nok…….et sted mellem 150.000 og 190.000 bistader.
https://planbi.dk/voldosom-stigning-i-antallet-af-honningbier/

Du kan læse mere om den debat, Wessenberg-Lunds kronik afstedkom, her i biolog Hans Henrik Bruuns kronik i POV:

Hvorfor forstummede debatten?

1929.
Vi har altså haft næsten 100 år til at finde en løsning på, hvordan vi sikrer, at også vilde bestøvere kan få noget at leve af – selvom mennesker har hang til honning og bi-indtægt.

I snart 100 år har vi vidst, at fødekonkurrence er et problem for vilde bier – og alligevel har biavlererhvervet fået lov at køre videre HELT UREGULERET.
Hvem som helst kan sætte honningbier op, hvor som helst.
De eneste steder, hvor der er en form for regulering, er i vores NATUROMRÅDER – hvor der overhovedet ikke burde være husdyr!

PLAN Bi-INFO:
Medlemmer i biavlerforeningen har i gennemsnit 9 bistader hver.
Der er mellem 60 og 80.000 honningbier i hvert bistade i højsæsonen.
Vores vilde honningbier uddøde i midt-80´erne.
De eneste bier, som med garanti IKKE er i fare for at uddø, er vores husdyr-honningbier.

Mange af Danmarks vilde biarter flyver rundt med den ene vinge i graven.

Når nu de andre ikke vil…

Plan Bi er verdens mindste naturorganisation.
Alligevel tager vi, som de eneste, den giftige kamp med biavlerne om, hvor mange honningbier vi “har plads til” i Danmark – hvis vi vil være sikre på, at der er mad nok til VILDE BIER.
For det vil vi være sikre på!
Vi ønsker at få bremset tabet af vilde bi-arter!

Hjælp os med at prøve at sikre, at vi ikke skal miste 20 biarter mere de næste 50 år.
Støt os.
Del vores artikler og opslag.
Meld dig ind: