Læsø er Danmarks Cypern, når det kommer til bier

Delt – med et ingenmandsland mellem de stridende parter. Biavlerne har delt Læsø mellem deres gule- og deres brune honningbier. Som brødre vi dele, honningbierne tager det hele, og vilde bier får resten…

NATURNATIONALPARKER: Læsø nævnes igen og igen som en mulighed, når regeringen snart skal udpege næste “omgang” af nye naturnationalparker.
WWF foreslår Læsø som en mulig ny naturnationalpark (https://www.tv2nord.dk/nordjylland/fond-anbefaler-fem-nordjyske-naturnationalparker), og i et webinar fra Naturstyrelsen, var deres naturvejleder ved at falde over de maleriske beskrivelser af, hvor fantastiske muligheder biodiversiteten har på Læsø.

MEN BI-BIODIVERSITETEN har alt andet end fantastiske muligheder på Læsø, hvor biavlerne ligefrem har delt øen mellem sig.

I loven for de nye naturnationalparker står:

“…endvidere vil der ikke blive holdt husdyr, herunder bier, i naturnationalparkerne af kommercielle hensyn”.

https://planbi.dk/folketinget-vedtager-forbud-mod-biavl-i-nye-naturnationalparker/

Hvis Læsø bliver udpeget som naturnationalpark, vil det altså fremadrettet være forbudt at holde honningbier på øen – eller dele af øen.

Men intet sted i det her land kæmper biavlere mere indædt om blomsterne end på Læsø!

I 1980´erne startede dét, som senere blev døbt “BI-KRIGEN”, mellem Læsøs biavlere. Vi taler politianmeldelser, retssager og en tur omkring EF-domstolen! https://da.wikipedia.org/wiki/Bi-krigen_p%C3%A5_L%C3%A6s%C3%B8

Læsø er “bi-sat” af honningbier

I 1980´erne fløj vores sidste vilde honningbier rundt med den ene vinge i graven. Varroamider, som kom hertil med importerede honningbier, tog livet af de sidste VILDE honningbier i det årti.

Men dét var der ingen der talte om på de tider.
I stedet var “talk of the town”, om de brune honningbier skulle sætte sig på HELE Læsø – eller om biavlere også skulle have lov at holde gule honningbier på øen.

Det var en bitter kamp, hvor der ikke blev sparet på krudtet, og biavlerne krigedes i årtier – som man for eksempel kan læse i Nordjyske i 2004:

Det er ikke realistisk at kunne rendyrke den brune bi på Læsø, så længe her er gule bier, indrømmer de brune biavleres formand på Læsø, Kaj Klitgaard Christensen. – Men vi er jo ikke terrorister, vi er snarere venner og kan snakke sammen, selv om de gule biavlere udviser en meget stejl holdning, mener de brune biers talsmand. Og de gule biavleres formand har også læst forskernes tekst. – Nu skal vi til at have patroner i kanonerne, siger Erik Riis Sørensen, Læsø. – Vi vil også være her. Vi er blevet taget bagfra så mange gange, nu vender vi os om og slår.

https://nordjyske.dk/nyheder/der-er-ikke-plads-til-to-bi-racer-paa-laesoe/461bd08b-a429-4a11-b709-1e0084f40a7a

Enden på den årelange BI-KRIG blev, at Læsø blev delt mellem gule og brune honningbier, og man indførte et “ingenmands-land” mellem de to slags husdyrs områder.
Som brødre vi dele – honningbierne tager det hele, og resten får vilde bier…

Her kan du se det “ingenmandsland”, som man måtte indføre på Læsø, fordi biavlere ikke kunne enes om, hvad farve deres husdyr skal have:

FRA: retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/122

Her kan du se hvilke områder af Læsø, som desuden er udpeget til økologisk honningproduktion:

Biodiversitet minus bi-biodiversitet?

Der er tre scenarier:

  1. Læsø bliver ikke ny naturnationalpark.
  2. Læsø bliver ny naturnationalpark og al biavl på øen udfases.
  3. Læsø bliver ny naturnationalpark med alle mulige dispensationer.

Vi vil naturligvis på det kraftigste advare mod scenarie 3!

Det kan ikke være rigtigt, at vilde bier, og de andre blomstersøgende insekter, igen og igen skal trække det korteste blomsterstrå!
Vi mennesker har opsat honningbier ALLE VEGNE i det her land, hvor der er bare den mindste klat blomster.
Vi MÅ kunne afse bare enkelte arealer, hvor vi ikke sætter vores husdyr op, og på den måde stikker det menneskelige sugerør ned i dyrenes madkasse.

PLAN Bi-INFO:
Den brune honningbi på Læsø – et husdyr – er ironisk nok den eneste bi i Danmark, som har været bare i nærheden af at blive fredet: https://planbi.dk/hvorfor-er-der-ingen-fredede-bi-arter-i-danmark/

LET´S BEE BETTER!