Nogle af nutidens kvaksalvere er biavlere

“Api-terapi” er et stort emne, når biavlerne holder verdenskongres i København i september 2025. Vi har gennemgået oplægget til samtlige foredrag, for at udarbejde en liste over sygdomme og skavanker, som biavlere mener, kan afhjælpes med honningbi-gift, -propolis eller -pollen.

Her er listen over de sygdomme og skavanker, som biavlere mener, kan kureres/afhjælpes/udskydes med diverse honningbi-produkter.

Listen er fremkommet ved at gennemgå samtlige de annoncerede foredrag om “Api-terapi”, som er på programmet til Apimondia.

Sygdomsbehandling mod:

  • MS – Multipel sklerose
  • Cancer
  • Diabetes
  • Nyresvigt
  • Koldbrand
  • Lime-syndrom
  • Autisme
  • Gule stafylokokker
  • Sår
  • Problemer med fertilitet og overgangsalder
  • Betændelse i prostata
  • Alvorlige hudlidelser
  • Sur-α-glucosidasemangel
  • Underernæring

Hvis alt dette er sandt, og der findes valide, uafhængige, medicinske studier, som påviser, at honningbi-produkter vitterligt ER en ren maggiterning mod alle disse alvorlige sygdomme og lidelser, hvorfor er vores allesammens nyhedsfeed så ikke ved at svømme over af artikler om disse revolutionerende medicinske opdagelser?

Skyldes det “bare”, at den etablerede videnskab er “alt for skeptisk” overfor alternativ behandling?

Eller skal man måske også kigge på, hvad denne slags “alternativ behandling” koster?

“Follow the money” er ALTID en god idé!

Avisen The Guardian har set på crowdfunding-projekter til syge menneskers behandling:

En af de alternative behandlere, som nævnes i artiklen i The Guardian, er Dr. Dietrich Klinghardt.
Da avisen fulgte, HVOR pengene fra diverse crowdfunding-kampanger rent faktisk endte, ledte sporet til Dr. Klinghardts private klinik: “The Sophia Health Institute” i Washington, US.

Og hvorfor er det så interessant?

Fordi selv samme Dr. Klinghardt er “keynote speaker” på biavlerenes verdenskongres:

Hvad er kvaksalveri?

I bund og grund handler kvaksalveri om at stikke folk blår i øjnene. Bilde dem ind, at slangegift (eller bi-gift), igler, urteekstrakt eller andet kan kurere denne eller hin sygdom – selvfølgelig mod et “passende” honorar.

Ugeskrift for Læger har skrevet en artikel, “100 års kamp mod kvaksalveri“, om bekæmpelse af kvaksalveri i Danmark.

Uddrag:

Problemerne med kvaksalveri i dag er nøjagtigt de samme som for 100 år siden:
Det er alt for nemt at finde en levebrødsbiolog, eller -læge, som for ussel mammon vil sige hvad som helst…

“Api-terapi” på Apimondia:

Her er det samlede program, som omhandler “Api-terapi” på biavlernes verdenskongres – dag for dag:

Det koster i øvrigt €100 – altså 800,- kroner – at komme ind at høre høre foredrag på Apimondia.

Her kan du læse om verdens mest koldblodige kvaksalvere:

STØT PLAN Bi

Nogen bliver jo nødt til at tale for de bier, der ikke er penge i. Særligt i forbindelse med Apimondia, hvor vi vil blive oversvømmet af biavlernes gigantiske salgsmaskine…