RØDLISTEVURDERING: Vores insekter er pressede, og det gælder ikke mindst vilde bier.
I januar 20 kom der en ny rødlistevurdering fra Aarhus Universitet over danske dyr og planter.
Den seneste rødlistevurdering var fra 2010, så den nye har været ventet med spænding – ikke mindst i bi-kredse, fordi den for første gang omfatter rødlistevurdering af solitærbier (ca. 260 arter) – før havde kun humlebierne (29 arter) været vurderede. https://planbi.dk/insektdoeden-set-gennem-danske-bi-briller-41-af-humlebier-truede/
Overordnet tegner rødlistevurderingen et trist billede af vores bi-biodiversitet.
Over halvdelen af de vurderede arter er i tilbagegang.
Hvis du klikker på billedet, så kommer du ind på en søgemaskine, hvor du vælger “bier” som gruppe. Herefter vil du kunne søge oplysninger om hver enkelt arts status i rødlistesystemet.
PLAN Bi-INFO:
En truet art kan godt være i fremgang – ligesom en livskraftig art kan være i tilbagegang.
Der er forskel på en arts UDVIKLING og dens KLASSIFICERING PÅ RØDLISTEN.
RØDLISTEVURDERING er et internationalt begreb, hvorefter de enkelte arter bliver vurderede og puttet i en af understående kategorier:
Status på arter
Gennem tiden er der registreret 292 arter af vilde bier i Danmark.
Nogen af dem har bare lige “været her på afveje”, nogle har aldrig haft blivende bestande i Danmark, og nogle af dem er decideret uddøde, mens andre klarer sig ok, visse er endda i fremgang.
I rødlistevurderingen kan man læse at:
19 arter er regionalt uddøde (RE)
18 arter er kritisk truet (CR)
17 arter er truet (EN)
21 arter er sårbare (VU)
26 arter er næsten truet (NT)
Generelt kan man sige, at der skal godt nok noget til, før en art bliver erklæret for uddød.
Eksemplet på det er GULDBUKSEBIEN – ikke set i DK siden 1937, men der blev fundet én han-guldbuksebi i 2018 på Samsø – altså er arten ikke uddød men “kun” kritisk truet.
Herunder kan du læse et par eksempler om bier fra de forskellige rødliste-klasser – citater fra den officielle rødlistevurdering:
Om FELTHUME (RE) kan du f.eks. læse:
Bombus ruderatus har tidligere været udbredt over det meste af landet Danmark med fund fra alle distrikter, men har altid været sjælden. Funddata viser at antallet af lokaliteter er gået markant tilbage. Seneste kendte fund er fra Slusegård på Bornholm i 1971. Arten er underkastet den generelle forringelse af habitatkvalitet og den arealmæssige tilbagegang af egnede levesteder. Da Bombus ruderatus trods grundig eftersøgning ikke er fundet i Danmark siden 1971 vurderes den forsvundet, RE.
Om SKOVMURERBI (CR) kan du f.eks. læse:
Osmia pilicornis har altid været sjælden i Danmark. Funddata viser at antallet af lokaliteter er gået markant tilbage. Arten er underkastet den generelle forringelse af habitatkvalitet og den arealmæssige tilbagegang af egnede levesteder. Forekomstarealet er beregnet som 1 lokalitet à 2×2 km, svarende til den seneste kendte lokalitet fra det nordøstsjællandske distrikt (NEZ), med fund fra Kastrup Skov i 1997.
Om KLOKKEGLANSBI (EN) kan du f.eks. læse:
Dufourea inermis har tidligere (før 1965) været udbredt med fund fra distrikterne Østjylland (EJ) og Nordøstsjælland (NEZ), men sjælden og oftest enkeltvis. Arten er i de seneste årtier ikke genfundet ved dens tidligere lokaliteter, men samtidig nu også fundet fra Nordvest- og Nordøstjylland (NWJ og NEJ). Der foreligger således nyere fund fra distrikterne EJ, NWJ og NEJ.
Dufourea inermis lever primært i tørre blomsterrige overdrevsområder, lysåbne skove, skovbryn, men har også andre levesteder. Arten er specialiseret (oligolektisk) på blåklokker (Campanula sp.), hvorfra den samler pollen.Om OVERDREVMURERBI (VU) kan du f.eks. læse:
Osmia uncinata har tidligere (før 1965) kun været kendt med et ved fund fra Merretskov på Lolland (LFM) i 1915. Arten er i de seneste årtier ikke genfundet på Lolland, men samtidig nyfundet fra Svanninge Bakker, 2008 (F), Håre Mose, 2009 (F), Enderupskov, 2011 (SJ) og Jydelejet på Møn, 2014 (LFM).
Osmia uncinata er knyttet til lysåbne skove og skovbryn, men findes også ved blomsterrige tørre overdrev. Den samler pollen fra forskellige planter (polylektisk).Om HEDEBLADSKÆRERBI (NT) kan du f.eks. læse:
Megachile analis har tidligere (før 1965) været udbredt med fund fra det meste af landet, bortset fra distrikterne Fyn (F), Lolland, Falster og Møn (LFM) og Bornholm (B). Arten er i de seneste årtier ikke genfundet fra det østlige Danmark, men fundet fra alle de jyske distrikter, herunder nyfundet fra det sønderjyske distrikt (SJ).
Megachile analis er knyttet til sandede områder, herunder heder og kystlandskaber med klitter. Den samler pollen fra forskellige planter (polylektisk).
Bier med livskraftige bestande
I følge rødlisten har vi 137 arter af vilde bier, som har livskraftige bestande her i Danmark.
Men det betyder ikke, at du kan finde alle bi-arter over hele landet – livskraftige bestande er ikke lig med, at alle disse arter er “almindelige”.
Eksemplet på det er Lille Uldbi, som har været registreret i seks af Danmarks 11 biologiske områder, men den er forsvundet fra det ene og kan altså nu findes i fem områder. Citat fra rødlisten:
Trods lokal udbredelse skønnes arten ikke at være i tilbagegang og heller ikke udsat for større bestandssvingninger. Funddata udviser endog en markant fremgang. Derfor anses arten for ikke at være truet eller næsten truet.
Du kan læse mere om uldbier her: https://planbi.dk/uldbier-samler-plantefibre-og-forsvarer-deres-territorium
Her listen over de livskraftige bestande af vilde bier, som vi har idag.
Det er altså disse bier, du har størst chance for at støde på i have, hegn og natur:
