Plan Bi gør status over bi-året 2023

Vandt eller tabte naturen i året der er gået? Her får du vores vurdering af året 2023 set gennem biernes og naturens briller.

Mindre af den fedeste natur

Kun 1,6% af Danmarks landareal, “kan bidrage til de internationale delmål om beskyttede områder af høj kvalitet”, vurderede biodiversitetsrådet i november 2023.
I 2022 var det tilsvarende areal 1,8%.
(Det er landareal inklusiv søer og vandløb).
https://planbi.dk/biodiversitetsraadets-aarsrapport-2023/

…og nej, det vigtigste for biodiversiteten er ikke hoppen og hendes føl – det er naturen, de står i.

Red det vigtigste først

Der er INGEN tvivl.

Når der er ild i huset, skal du redde det vigtigste først.

Det vigtigste slag for både biodiversitet og bi-biodiversitet står i vores naturområder.
Det er simpelthen her, der er størst chance for, at der stadig findes eksemplarer af stærkt truede dyrearter.
Det er fakta – ikke noget man kan diskutere for og imod. Sådan er det bare.

Derfor er kampen for flere og bedre naturområder også den allervigtigste, hvis vi ønsker at bremse tabet af arter.

I vores fælles naturområder er det STATEN, der bestemmer.
Derfor er det altafgørende, hvad politikerne på Christiansborg beslutter.

Her er en oversigt over de politiske tiltag, som vedrører FN´s verdensmål 15: Livet på Land, som kom ud af Christiansborg i 2023:

Dertil kommer at:

  • Biodiversitetsrådet fik ikke øget sin bevilling, som kun er 1/6 af klimarådets – og faktisk blev bevillingen til biodiversitetsrådet slet ikke forlænget efter ´24.
  • Der er lange, lange udsigter til en biodiversitetslov.
  • Og i EU sidder regeringen stadig og arbejder IMOD fællesskabets planer om at forlange, at 30% af medlemslandenes areal skal udlægges til natur – herunder 10% stærkt beskyttet.

Godt nytår – på trods

Det er jo ikke for at komme malurt i nytårs-bægeret.

Sådan er virkeligheden desværre bare lige nu.

Vi vil da stadig gerne have et godt nytår, men alle kan ligeså godt berede sig på, at der kommer til at skulle kæmpes med næb og kløer – med kæber og brod – hvis 2024 ikke skal ende ud som et rent afviklingsår for dansk natur og biodiversitet!

Det var så nytårsaften – nu trækker vi i arbejdstøjet.

Hjælp Plan Bi i kampen for Danmarks BI-BIODIVERSITET:

Vilde bier KAN ikke vente!

Alene de seneste 50 år har vi i Danmark mistet 20 arter af vilde bier. 20!

Yderligere 18 arter er lige nu opført som “kritisk truede”, mens andre 17 arter kun er “truede”.

VILDE BIER kan ikke vente på, at nogen i Folketinget maner sig op, og giver befolkningen det, de gerne vil have: Mere dansk natur!

STØT Plan Bi

Hvis du også synes, det er dybt uretfærdigt, at NATUR og VILDE BIER skal trække det korteste strå allevegne, hver gang, hele tiden – så meld dig ind i Plan Bi: