Sådan bliver din kommune vildere. Hurtigst, billigst, bedst

92 ud af Danmarks 98 kommuner har tilmeldt sig Miljøministeriets konkurrence, Danmarks Vildeste Kommune. At komme i gang handler ikke om at bruge spidsen af en jetjager, det handler om forstå, at mere biodiversitet handler om flere insekter.

Er din kommune tilmeldt konkurrencen Danmarks Vildeste Kommune?
Det er 92 ud af landets 98 kommuner.
Præmien er 1 million fra Den Danske Naturfond til den kommune, som laver de bedste, og mest varrige, tiltag for biodiversiteten. Men det her er faktisk en konkurrence, hvor alle vinder – også selvom man ikke vinder selve konkurrencen.

Stenhumle i slangehoved.

GRATIS WEBINAR:
SKAB EN FEST FOR VILDE BESTØVERE

10. JUNI 15-16.00
Se mere HER:

https://planbi.dk/webinar-skab-en-fest-for-vilde-bestoevere/

MERE BIODIVERSITET

Målet for konkurrencen er MERE BIODIVERSITET – at vi mennesker giver plads til at flere forskellige dyr og planter kan leve og gro her sammen med os.

Midlet til at opnå den øgede biodiversitet er sådan set også meget simpelt: Flere insekter.

Insekter er grundstenen i næsten alle fødekæder. Får vi flere insekter, så bliver der også mere mad til firben, frøer, fugle og fisk. Altså mere biodiversitet.

Så vi bliver nødt til at fodre nogle insekter.
De skal bruge gamle træer, kokasser, hestepærer og ådsler – og så er der alle dem, der har brug for blomster.

“GRØNT” ER SLET IKKE NOK

Rundkørsel i Slangerup.

Vi må få os selv hevet ud af forestillingen om, at bare det er ”grønt”, så er det godt.
Hvis vi vil rette op på biodiversitetskrisen, hvor 70% af vores vilde dyrearter mistrives, så skal der Colour på Tossen, som Shubidua ville sige: Ud med grønt – ind med hele farvepalletten.

Der kommer med garanti mange dyre og forkromede initiativer ud af denne livsnødvendige konkurrence – hvilket jo er rigtigt godt. Men det første enhver kommune kan gøre, er, at kigge rundt i kommunen med åbne øjne og se:
Hvor ligger der arealer, som vi alligevel ikke bruger til noget?

En biodiversitets-rundkørsel i Frederikssund. Blanding af et kæmpe blomsterflor i hele sæsonen, få opstammede træer og et stykke med tætklippet græs. “Pænt” og “vildt” på samme tid, og der er masser af mad til insekter.

Start med at sætte disse arealer til rådighed for de blomstersøgende insekter. Det koster mellem gratis og meget lidt.

Der ligger km2 efter km2 af arealer i Danmark, som kun tjener det ene formål at behage vores øjne.
Kunne vi ikke starte med at blive enige om, at blomster er pænere end græs?
Lad naturen blomstre frit alle de steder, hvor det ikke decideret generer nogen.
Lad vildskaben råde alle vegne, hvor det kan lade sig gøre.

“PÆNT” OG “BIODIVERSITET” UDELUKKER IKKE HINANDEN

Når det kommer til de områder, som ligger i vores bykerner, og hvor borgernes forventning til kommunen er, at det ser ”pænt ud”, så kan man sagtens ”nøjes med at gå halv-vildt” og opfylde dette kriterie også.

APRIL: Blomster afløser hinanden gennem hele sæsonen. En blanding af vilde planter, halvvilde planter og deciderede haveplanter – men ALLE gode for insekterne.
Willumsensvej, Frederikssund.
JULI: Det samme bed som ovenfor – bare i juli måned.
Det geniale ved disse bede er, at der også er tænkt små arealer med hårdtstampet grus ind. Dét giver mulighed for, at f.eks. jordbier kan lægge æg tæt ved de planter, de henter føde i.

Bede, rabatter og rundkørsler, som hviler i sig selv, hvor blomster afløser hinanden gennem hele sæsonen, er en engangsinvestering.
Oven i købet ligger der en evig besparelse i alle de ture med græsslåmaskinen, som bliver sparet.
Eneste hurdle er, at få anlagt bedene rigtigt og vælge de rigtige planter fra starten.

Det kan sagtens lade sig gøre, at anlægge smukke, biodiversitetsbede, som ikke kræver anden pleje end en årlig ”vinter-studsning” – som man ser det i for eksempel Frederikssund og Lolland kommuner.

STARTEN PÅ EN VILDERE KOMMUNE ER, AT VI PUDSER BRILLEN

Kom nu….

Let´s Bee Better.