Hør Michael Larsen fortælle, hvordan han fandt den nye hvepsebi, Nomada subcornuta, i sin egen baghave i Nordsjælland – og se hvor og hvordan den lever.
I foråret 2024 blev der fundet en ny biart i Danmark.
Fundet af snyltebien, Nomada subcornuta, blev gjort af naturfotograf og forfatter, Michael Larsen fra Rågeleje på den sjællandske nordkyst.
Fundet bringer antallet af danske bi-registreringer op på 298 i alt.
Nomada subcornuta er en såkaldt hvepsebi, som aldrig tidligere er registreret i Danmark.
Den lægger sine æg i redder hos jordbien, Sort jordbi, som er registreret som “næsten truet” i rødlisten.
Sort jordbi har altid været sjælden i Danmark, men i dag er dens udbredelse begrænset til omkring 24 lokaliteter af 2X2 km2.
Så at finde en ny art snyltebi, som er afhængig af en værtsbi, som er så sjælden, er en stor ting!
Michael Larsen har haft besøg af en lokal tv-station, og det er der kommet en halv times video ud af, som du kan se her:
Du kan læse mere om bien, og dens vært, her:
STØT PLAN Bi
Hvis du også synes, det er værd at kæmpe for de mest truede dyr i Danmark, så støt Plan Bi.
Vi har nu i snart 10 år kæmpet for de bier, som der ikke er penge i.

