ALLE vilde dyr er truede! Vi mennesker levner kun helhjertet plads til os selv og vores husdyr. Men foruden pladsmangel, så må vilde bier også slås med den kunstige fødekonkurrence, som vi mennesker påfører dem – og for at gøre ondt værre, så anses det nærmest som blasfemi, at tale om det.
Shhh. Vi taler IKKE om fødekonkurrence!
Overalt i verden lyder biavleres samstemmende klagesang:
“Vores honningbier dør, og vi høster mindre og mindre honning.”
Det skyldes, siger de, pesticider, landbrug, afskovning og bebyggelse.
Løsning:
Flere bistader?
Øget tilskud til biavl?
Ikke at tale om, at der selvfølgelig er en sammenhæng mellem mængden af bi-mad til rådighed, og antallet af bistader vi mennesker sætter op, virker direkte idiotisk.
At lukke øjnene for, at fuldstændig ureguleret og intensiv biavl har en betydning for, om populationer af verdens ca. 20.000 arter af VILDE BIER kan overleve, er mere end naivt.
Det er ikke raket-videnskab – men vi flyver uden om den varme grød!
Vi er nødt til at gribe fat om nælden rod, hvis vi ikke skal aflevere en dysfunktionel klode til vores børn.
En klode, hvor vi har ødelagt noget så essentielt som den naturlige bestøvning af vores sundeste fødevarer. Lagt alle vores æg i én kurv, så at sige – eller alle vores æbler i én krukke. En honning-krukke.
Vi er desværre godt på vej:
Eksempel Mexico
Her er en rigtig iværksætter-historie om, hvordan to tyskere, der var strandet i Mexico, gik fra fem bistader til 50.000 på 12 år:
https://badbeekeepingblog.com/2017/06/05/miel-carlota-once-the-worlds-biggest-bee-farm/
I dag klager biavlere i Mexico over det samme, som biavlere alle andre steder i verden – og angiver de samme årsager til deres manglende indtægter: Afskovning og pesticider:
https://www.eluniversal.com.mx/english/mexicos-beekeeping-industry-breaking-point
Det eneste ingen taler om, er, at man kunne regulere antallet af bistader, så de biavlere der har licens til biavl, kan høste fornuftige mængder af honning, OG så kunne man samtidig sikre, at der rent faktisk blev noget bi-mad til overs til populationer af VILDE BIER.
PLAN Bi
Vi behøver ikke være lige så bi-blåøjede
I EU har man prøvet at løse “bestøvnings-problemer” ved en kombination af pesticidforbud og øgede tilskud til biavl – og konstateret at det ikke virker – som i slet ikke virker!
I Danmark har vi taget “første spadestik” til at give vilde bestøvere en hånd: Kommende naturnationalparker UDEN biavl.
Men der er stadig lang vej endnu.
VI BLIVER NØDT TIL AT FÅ STYR PÅ, HVOR MANGE HONNINGBIER VI HAR – SET I FORHOLD TIL DEN MÆNGDE BLOMSTER-FØDE DER ER TIL RÅDIGHED.
Desværre har det vist sig, at noget så simpelt som antallet af bistader, der er sat op i Danmark, er tæt på at være en statshemmelighed, men vi helmer ikke!
Vi er nødt til at starte med det forkromede overblik over, hvor mange bistader vi egentlig har i Danmark: