Her er en honningbi i gang med at samle nektar og pollen.
Når den har fyldt sine “honningbukser” op, så flyver den tilbage til bistadet.
Hvor vi mennesker høster honningen – og så får honningbierne sukkervand i stedet.
HONNINGBIER ER HUSDYR.
VILDE BIER ER, SOM NAVNET ANTYDER……VILDE.
Der er ingen, som fodrer de vilde bier – med mindre vi gør det.
Vilde bier giver os ikke honning, for de fleste af dem bor alene, i jorden eller i hule grene, og de samler kun mad til sig selv og deres afkom.
Men selvom vi ikke “får” noget konkret, som honning, af de vilde bier, så har de altså en funktion i verden alligevel.
Mange af dem er for eksempel med til at bestøve al vores mad 🙂
Vilde bier er for eksempel vores 29 arter af humlebier.
Det er også maskebier, skægbier og strithårsbier. Der er blodbier og buksebier. Murerbier og tømrerbier, perlebier, filtbier og pragtbier.
Du finder en komplet liste HER
Den nyeste forskning viser, at hvis der er konkurrence om maden, så vinder honningbierne over de vilde bier.
LINK: De vilde bier taber kampen om blomsterne – norsk artikel
PLAN BI VIL IKKE I KRIG MED HONNINGBIER OG BIAVLERE.
VI VIL HVERKEN UNDVÆRE HONNING ELLER VILDE BIER!
HVIS VI SAMARBEJDER, KAN VI SAGTENS SØRGE FOR MASSER AF MAD TIL BÅDE HONNINGBIERNE OG ALLE DERES FÆTRE – VORES VILDE BIER.
ARTIKEL OM VORES GRATIS KURSUS I GOD BI-SKIK