Der er allerede over 30 millioner færre honningbier i vores fornemmeste natur – og det er gode nyheder for vilde bier!
Plan Bi har søgt aktindsigt for at få afklaret, hvordan det går med afviklingen af biavl i de fem kommende naturnationalparker, hvor man er gået i gang med at oprette NNP-områderne.
Det drejer sig om Gribskov, Fussingø, Tranum, Stråsø og Almindingen.
Årsag: At naturstyrelsen havde oplyst, at det ville kunne tage op til fem år, at få udfaset biavlen i områderne – fordi mange biavlere har lejet stadepladserne af staten for fem år ad gangen. Derfor ville vi gerne vide, hvordan det går med afviklingen af biavl i vores fornemmeste natur.
Over 30 millioner færre honningbier
Det er desværre ikke så tit, vi bliver positivt overraskede på vilde biers vegne, men det blev vi her!
Det går simpelthen langt bedre med afviklingen af de udlejede bistadepladser, end vi havde turdet håbe – se bare her:
Eftersom der er mellem 60 og 80.000 honningbier i hvert stade i højsæsonen, er der altså nu mellem 30 og 40 millioner FÆRRE honningbier i de fem områder, hvilket er en virkelig god nyhed for områdernes vilde bier.
De nu får nu en bedre chance for overleve og få gode generationer af nye bier på vingerne år efter år.
Plan Bi har som den eneste organisation kæmpet helhjertet for, at de nye naturnationalparker ikke kun skal være til gavn for “alle de andre” – men også for vilde bier.
Vi ser jo det ene rewilding-projekt efter det andet, som forbyder al form for træ- og animalsk produktion, men som stadig tillader – nogle steder ligefrem subsidierer – biavl i NATUROMRÅDER.
Vi kan ikke accepterer, at der bliver sagt “pyt med vilde bier” igen og igen. Og at det simpelthen er allevegne!
Hvorfor skal vilde bier, som de eneste, ikke skærmes mod menneskets produktion af varer?
Ikke uden sværdslag
Især i Tranum lød der en hidsig summen, da den lokale naturnationalpark blev udpeget.
En biavler mente, at det måtte være vigtigere at “redde” hans families “kulturarv”, end at redde vilde bier og andre blomstersøgende insekter:
Første områder i Danmark uden biavl
Biavl er et fuldstændigt ureguleret erhverv. Derfor bliver de nye naturnationalparker de første områder i Danmark, hvor vilde bier ikke stilles dårligere end alle andre dyrearter.
For de eneste steder, hvor det kræver en tilladelse at sætte bistader op, er vi vores NATURområder, hvor der i vores optik overhovedet ikke burde være disse husdyr!
Alle andre steder er det udelukkende folks hang til honning og biindtægt, som styrer antallet af bistader – ude på landet og inde i vores byer.
Derfor bliver de nye naturnationalparker også de første steder i Danmark, hvor vilde bier ikke skal kæmpe med horder af honningbier om føden, og eftersom vores naturområder er de steder, hvor chancen er størst for, at vi stadig har populationer af vores mest truede biarter, så er NNP også den bedste chance vi har, her og nu, for at redde noget af vores bi-biodiversitet.
Det er en rigtigt dårlige idé med erhverv, som er helt uregulerede – for hvor i historien finder du bare ét eksempel på, at mennesket har været i stand til at tøjle sin udnyttelse af naturressourcer til naturens fordel – uden offentlig regulering?
Svaret er: Ingen steder!
Hvordan ville fiskebestandene have det, hvis vi ikke havde fiskekvoter?!?
Sandheden er, at det IKKE er en gave til naturen, når vi mennesker sætter honningbier op – tværtimod.
Fordi vores husdyr presser de vilde og truede vilde bier YDERLIGERE.
Det handler om fødekonkurrence og øget risiko for sygdomsspredning fra husdyr til de vilde bestande.
Der er ikke skyggen af win-win over opsætning af bistader!
Opsætning af bistader giver ikke mere mad til bierne – det betyder blot, at den samme mængde blomster skal mætte endnu flere munde, og den ene slag munde, dem passer og plejer vi, og giver dem sukkervand, når der er lavvande i “madkassen”.
Vilde bier, de uddør bare!
STØT Plan Bi
Hvis du også synes, at VILDE BIER er værd at kæmpe for, så meld dig ind og støt vores arbejde:
