EU-landene er blevet pålagt at standse tilbagegangen af vilde bestøvere inden 2030. Men nu lancerer selvsamme EU et tilskud til opstart af ny biavl, så der kan komme endnu flere honningbier i EU – og i Danmark!
“Yderligere 100 arter af vilde bier i Europa er blevet “dømt” i fare for at uddø,” skrev IUCN for under et halvt år siden – en historie som alle verdens førende medier bragte:

Men nu træder CAP-ordningen – EU´s nye system for landbrugsstøtte – i kraft.
Under den nye ordning giver EU tilskud til etablering og fastholdelse af “unge landmænd” – heriblandt biavlere.
EU vil altså betale folk for at blive biavlere – og det er rigtigt mange penge det drejer sig om!:

Hvis du sætter bistader op med otte millioner honningbier, kan du få 364.500 kroner i landbrugsstøtte.
Og slipper du over 16 millioner honningbier ud i den danske natur, får du 729.000 i landbrugsstøtte.
DER ER IKKE ØREMÆRKET ÉN ENESTE KRONE TIL AT FODRE DISSE MILLIONER AF NYE, FLYVENDE HUSDYR!
Formålet med tilskuddet er, i følge biavlerforeningen, at “fremme den grønne dagsorden indenfor miljø, klima og NATUR?!?

Jamen, honningbier ER ikke natur!
Vores vilde honningbier er uddøde tilbage i 1980´erne, så honningbier ER ikke natur!
Det er husdyr, som – i højt antal – gør det onde ved de vilde bier, som rent faktisk ER truede af udryddelse.
Vil du vide, hvad intensiv biavl gør ved vilde bier, så læs om dette studie, hvor man satte bistader op på en lille ø:
EU har ellers krævet, at medlemslandene standser tilbagegangen af vilde bestøvere inden 2030
Det kan du læse mere om HER:
https://environment.ec.europa.eu/topics/nature-and-biodiversity/pollinators_en
Så hvorfor man nu giver tilskud til endnu flere honningbier, er det, man kalder et godt spørgsmål. Og vi har ikke svaret.
I Danmark har vi mistet 20 arter af vilde bier – alene de seneste 50 år:
Alligevel er ikke én eneste art af vild bi fredet i Danmark, og vi har pt ikke én eneste politiker på Christiansborg, som er villig til at arbejde for at standse tilbagegangen af vilde bier.
Derfor har Plan Bi stillet et borgerforslag om, at politikerne må frede nogle af vores vilde biarter – inden det er for sent.
Men det ligger åbenbart ikke ret mange danskere på sinde – det ville ellers være et godt emne at få diskuteret inden et kommende valg…
Hvis du også synes, vilde bier er værd at kæmpe for, så skriv under – og del det gavmildt med venner og bekendte:

Vi har ikke opgivet kampen for vilde bier.
Har du?
STØT PLAN BI
Vi er den eneste naturorganisation i Danmark, som arbejder helhjertet for vilde bier:
https://planbi.dk/stoet/
