I fem år har vi forsøgt at råbe magthaverne op: “Honningproduktion og vild natur hver for sig, tak”. Det har åbenbart ikke været forgæves, for nu har regeringen barslet med et lovforslag for de kommende naturnationalparker, hvor der står sort på hvidt, at biavl ikke hører hjemme i NATURnationalparker.
Når man siger “nationalpark”, så tænker mange straks: “Yellowstone” eller måske “Serengeti”.
Men det er lykkedes Danmark totalt at udhule nationalpark-begrebet, så vores nuværende, såkaldte nationalparker nærmere er blevet produktionscentre, hvor der produceres tømmer og fremstilles landbrugsvarer som lammekød og honning, der så kan sælges til turister og lokale.
Derfor er vi nu nødt til at lave såkaldte NATURnationalparker, for at få bare nogle enkelte områder her i landet, hvor det handler om natur og biodiversitet FØR produktion.
888 Millioner til 15 NATURnationalparker
Et flertal i Folketinget har for et par måneder siden afsat 888 millioner kroner, som primært skal bruges til at oprette 15 NATURnationalparker.
To er besluttet: Gribskov og Fussingø – 13 er på vej.
Nu har Miljøministeriet sendt et lovforslag i høring om indholdet og reglerne for de kommende naturnationalparker, og for en gangs skyld er der gode nyheder for vilde bier.
Fra lovforslaget:
Det er første gang, staten melder klart ud, at produktion af honning ikke hører hjemme i de kommende naturnationalparker.
JuBiiiiiii for det!
One small step for bee – one giant leap for biodiversity
Dette forslag vil ikke kun gavne vilde bier men også sommerfugle, svirrefluer, biller og mange andre blomstersøgende insekter, som nu alle kan slippe for at konkurrere med millioner af husdyr om føden.
Danmark tillader opsætning af 375 millioner husdyr i §3- og Natura2000-områder.
Naturnationalparkerne blive de første steder i Danmark, hvor man ikke må sætte honningbier op.
Vi har ellers tilladt biavl I HELE DANMARK – om det så er ude på den mindste klippeø, Christiansø, så står der bistader med honningbier, og staten har udpeget SAMTLIGE vores nuværende naturområder til økologisk biavl.
At tro, at det ikke har en negativ effekt på vilde bier, når vi sætter millionvis af husdyr op – som i bund og grund spiser det samme – svarer til at tro på, at jorden er flad!
PLAN Bi
Bufferzone påkrævet
Over halvdelen af vores vilde biarter er i tilbagegang.
Derimod er honningbien på ingen måde truet af udryddelse. Hvor mange honningbier vi har i Danmark er udelukkende afhængigt af, hvor mange mennesker der har hang til honning og bi-indtægt – og det er MANGE:
Ved at give vilde bier 15 områder i Danmark, hvor vi IKKE sætter honningbier op, vil vilde bier og de andre blomstersøgende insekter kunne konkurrere på lige vilkår om føden, hvilket vil give insekt-biodiversiteten et tiltrængt løft – bare enkelte steder – 15 små pletter.
Samtidig vil store, helårsgræssende dyr sikre, at der bliver flere blomster i naturnationalparkerne, som det er set i for eksempel Mols Bjerge.
WIN-WIN for vilde bier: Mere mad og mindre konkurrence om den.
Men de nye naturnationalparker bliver nødt til at blive fulgt op af en bufferzone omkring områderne, ellers vil biavlere blot kunne opsætte deres husdyr hele vejen rundt om naturnationalparkerne, og så er vi lige vidt, for honningbier kan flyve flere kilometer efter føden.
Hvor stor denne bufferzone skal være, går vi gerne i diskussion om.
5km var den grænse, man regnede med i forhold til sprøjtede marker, når det drejer sig om økologisk honning – indtil daværende miljøminister, Esben Lunde Larsen (V), sænkede den grænse 3km.
Et af disse tal 5 eller 3km er altså den afstand, som man vurderer, at honningbier kan flyve efter føden.
Studier har vist, at der er højest “honningbi-tryk” i 800-1.000 meters afstand fra bistader.
Betragtninger om dette er noget af det, vi vil tage med i PLAN Bi´s høringssvar om denne nye NNP-lov.
12. FEBRUAR 2021 ER SIDSTE FRIST FOR AT KOMME MED HØRINGSSVAR.
Du kan læse hele lovforslaget, og afgive evt. høringssvar, HER:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64751
STØT PLAN Bi´s ARBEJDE FOR VILDE BIER:
FORSIDEBILLEDE: Miljøministeriet.