Vilde bier helt “glemt” i ny plan for Natura2000

Miljøminister, Lea Wermelin, har netop sendt forslag i høring til de næste års plan for vores Natura2000-områder. Planen skal være med til at “vende biodiversitetskrisen”, siger ministeren. Vilde bier trækker det korteste blomsterstrå – som sædvanlig…

Det lyder alt sammen så godt – på overfladen.

Screenshot fra pressemeddelelsen:

“Reducere påvirkningen fra fiskeri, skovbrug og landbrugsdrift,” står der.

Men “landbrugsdrift” omfatter åbenbart ikke biavl, for der står ikke ét ord om at udfase biavl i naturområderne.

Så det er PYT MED VILDE BIER – som sædvanlig – i de nye planer, som skal gælde for vores Natura2000-områder fra 2022-2027.

Masser af arter tilgodeses

Her en liste over de arter, som i følge planen skal have særligt fokus: Sommerfugle, guldsmede, fisk og frøer bl.a. – men 0 vilde bier! Selvom over halvdelen af vores vilde biarter er i tilbagegang.

Det lader heller ikke til at have gjort indtryk på Slotsholmen, at 75% af den flyvende insektmasse er forsvundet på under 30 år.

Fuglene, som skal forkæles, fylder næsten en hel liste for sig selv:

MISUNDELSE ER JO EN GRIM TING

Men hvorfor skal vilde bier trække det korteste strå – ALLE STEDER – HVER EVIG ENESTE GANG?

Vilde bier slås med ALT det, de andre arter gør, i form af forringelse af levesteder, manglende plads osv.
Men oven i det skal de også kæmpe med milliarder af vores flyvende husdyr om føden – og vi snakker ALLE VEGNE og ALLE OMRÅDER.
Alle steder, hvor der er bare en lille klat med blomster, sætter mennesker honningbier op – fra midt inde på stenbroen til i vores fornemmeste natur!

Du kan se en liste over Natura2000-områderne HER: https://mst.dk/media/113958/natura2000-de-danske-omraader.pdf

Honningbier i naturområder

Naturstyrelsen har givet tilladelse til opsætning af næsten 3.000 bistader i Natura2000-områder:

Men vi VED, at opsætning af honningbier er skidt for bi-biodiversiteten.
Topforskere anbefaler, at vi IKKE sætter bistader op i naturområder:

HVORFOR BLIVER EN UDFASNING AF BIAVL I NATURA2000-OMRÅDER SÅ SLET IKKE NÆVNT I DEN NYE PLAN?

Høringsfrist

Ironisk nok har ministeren valgt FN´s World (Honey)Bee Day, 20. maj, som frist for indsendelse af høringssvar vedr. de nye planer for NATURA2000-OMRÅDERNE.
Datoen til trods, vil PLAN Bi naturligvis også sende vores anbefalinger til ministeren. Igen.

For i PLAN Bi mener vi nøjagtigt det samme, som vi mente, da vi indsendte høringssvar til en BESTØVERSTRATEGI i 2019, og som vi mente, da vi indsendte høringssvar til den nye NNP-LOV i 2020.

Nu venter endnu en kæmpeopgave for verdens mindste naturorganisation…

55 Billeder – ikke én bi

Der følger i øvrigt 55 billeder med det pressekit, som ministeriet har udsendt sammen med planen for Natura2000-områderne.

Der er ikke et eneste billede af en vild bi.
Med mindre det her skulle være to bier, der har sneget sig med i det fine, lukkede selskab af arter, det anses for værd at redde…?

Original-billede. Foto: Peter Leth.