Der ER ikke én eneste politiker i Folketinget i øjeblikket, som tør/vil stå på mål for vilde bier. Derfor bliver vi nødt til at prøve at tvinge dem til i det mindste at debattere problemerne med fødekonkurrence fra honningbier.
Hvis 50.000 danskere støtter et borgerforslag, så bliver politikerne tvunget til at tage emnet op – hvad end de vil det eller ej.
Borgerforslag er den eneste måde, private danskere kan insistere på at få sat et emne til debat dér, hvor lovene laves.
Derfor ser Plan Bi ingen anden udvej, end at stille dette borgerforslag – for mens det godt kan være, at honningbiernes største problem er pesticider i landbrugsland – så er vilde biers største problem altså FØDEKONKURRENCE fra de milliarder af honningbier, som mennesker holder i bistader.

Skriv under – det tager under ét minut:
- Borgerforslag kører på Folketingets hjemmeside.
- Du skal verificere din underskrift med dit NemID. Dette sikre, at ingen kan skrive under mere end én gang.
- Man har seks måneder til at opnå de krævede 50.000 underskrifter.
- Et borgerforslag er ingen garanti for, at man får sin vilje – men det er en garanti for, at politikerne bliver nødt til at behandle forslaget i fuld offentlighed i folketingssalen.

Den nyeste forskning om fødekonkurrence
På en lille, italiensk ø blev der sat bistader op.
Det er et helt lukket økosystem, og det eneste der blev ændret var, at nu stod der pludselig 18 bistader – altså skulle øens vilde bier nu dele føden med over en million husdyr.
Resultatet var, at på fire år forsvandt 80% af de to vilde biarter, som blev undersøgt i studiet:
Er honningbien et “dårligt” dyr?
Engang havde vi vilde honningbier i Danmark.
Men da varroamiden kom til landet med importerede honningbier i starten af 1980erne, gik der kun et par år, før den havde spredt sig til de vilde honningbiers kolonier. Det kostede dem livet, så i dag er alle honningbier i Danmark nogens husdyr.
Det gør ikke honningbien til et “dårligt” dyr – men det betyder, at det er vores ansvar, hvor og hvor mange honningbier vi vil tillade, at biavlere sætter op.
I takt med at blomsterne er forsvundet i landbrugsland, så har biavlerne rykket deres husdyr ind i vores byer, og ud i vores naturområder.
Der er ingen regler overhovedet for, hvor mange honningbier private må sætte op på deres egne arealer.
Men i statens naturområder er det altså….ja, staten, som bestemmer. Staten er også du og jeg!
I Plan Bi mener vi, at vi SKAL have bare enkelte områder i Danmark, hvor vilde bier får førsteret til maden, for de er de mest pressede, vilde dyr, vi har.
De skal ikke kun slås med alt det, alle andre vilde dyr slås med – de skal også konkurrere med menneskers husdyr om maden alle vegne – selv i de få naturområder, vi har tilbage.
Dét HAR alvorlige konsekvenser!
Alene de seneste 50 år har vi mistet 20 arter af vilde bier:
De mest truede bier
Jo mere “kræsen” du er med din føde.
Jo mere specifikke krav du stiller til til din redeplads.
Jo mere truet af udryddelse bliver du.
Omkring hver fjerde vilde bi er kræsen med, hvilket pollen hunnen vil fodre sine æg med.
Hun skal altså kunne finde præcis den rette slags pollen, OG et egnet sted at lægge sine æg. Og det hele skal helst være tilstede, hvert eneste år – og indenfor en meget kort flyveaftand af højest 100 meter.
Vilde bier har en livscyklus på et helt år.
Derfor kræver de en kontinuitet i deres habitater, som kun naturområder kan give dem.
Vi kan give vilde bier en hånd i vores haver – men de meste truede arter finder du kun i vores naturområder.
Derfor har vi stillet dette borgerforlag, og vi håber, du vil give vores mest truede, vilde bier en hånd med din underskrift HER:

STØT PLAN BI´S ARBEJDE FOR DANMARKS VILDE BIER
Vi arbejder ikke kun for at få flere gode bi-blomster i danske haver, parker, og langs vejene – vi arbejder også for en regulering af biavl, så vores husdyr ikke skal gøre yderligere skade på vores allerede skrantende bi-biodiversitet.